Professionel tennis er på vej tilbage

26 maj 2020 09:49:02 CET

Den professionelle tennissport kan se frem til at komme i gang igen tidligt i næste måned med en turnering i New Zealand.

New Zealand Tennis har planer om at åbne op for den professionelle tennissport den 3. juni, og det kommer til at ske med en turnering, hvor der er otte hold med tre spillere på hver, og der skal i alt spilles 112 kampe.

Turneringen kaldes Premier League, og det bliver den første rigtige turnering med professionelle tennisspillere, siden der blev lukket ned for sporten.

De 24 spillere der skal være med, bliver en god blanding af de bedste spillere fra New Zealand og de største talenter fra landet. Det største navn bliver nok Cameron Norrie, der ligger nummer 77 på verdensranglisten.

Tennissporten har været ramt hårdt her i foråret, og Wimbledon er blevet aflyst i år, mens French Open er blevet rykket til senere på året, og US Open overvejes nu at blive rykket væk fra New York.

Herrernes ATP Tour forventes ikke at afvikle turneringer før til august, men på damernes WTA Tour håber de på at spille igen den 20. juli.

Se alle Tennis odds