Mensah: Aalborg er fristende

28 april 2021 08:21:07 CET

Den danske landsholdsspiller, Mads Mensah, mener, at Aalborg Håndbold er et af de mest spændende hold lige nu.

Mads Mensah har tidligere i hans karriere spillet for Aalborg Håndbold, og det er ikke helt usandsynligt at tro, at han kommer til det igen i fremtiden.

Aalborg har allerede aftaler på plads med verdensstjerner som Mikkel Hansen og Aron Palmarsson, og Mensah erkender da også, at det er et spændende projekt, den danske klub har gang i.

- Det er i hvert fald absolut et af de mest spændende hold, som jeg ser det lige p.t. Det har heller aldrig været nogen hemmelighed, at jeg har et godt forhold til klubben og nok også på et eller andet tidspunkt regner med at skulle bosætte mig i Aalborg - også fordi min kone er derfra, siger Mensah.

Mensah spiller nu for den tyske storklub, Flensburg-Handewitt, hvor hans kontrakt udløber i sommeren 2022, men hvad der skal ske til den tid, tænker han endnu ikke på.

- Det er der ikke så meget stress på. Jeg er ret fortrøstningsfuld omkring fremtiden, slutter den danske landsholdsspiller.

Håndbold betting