Cifuentes: Meget glad for præstationen

04 maj 2021 10:36:47 CET

AaB’s træner, Marti Cifuentes, er meget tilfreds med det, hans hold leverede i den flotte sejr over Lyngby i weekenden.

I weekenden spillede AaB på hjemmebane mod Lyngby, og med en sejr på 4-0 satte de sig tungt på den øverste plads i nedrykningsspillet i Superligaen.

I dele af spillet var AaB sin modstander meget overlegen, og Lyngbys træner, Carit Falch, har da også udtalt, at det var det bedste hold, de har stået overfor.

AaB’s egen træner, Marti Cifuentes, er da også rigtig godt tilfreds med det, han så fra sit hold i den flotte sejr over Lyngby, som han kalder den bedste præstation i hans tid i klubben.

- Der var flere grunde, til vi leverede godt. Spillerne leverede en fantastisk præstation og var modige i deres spil, hvor de ikke lod sig stresse, selvom Lyngby er gode til at presse. Fansene gav os en masse energi, og det er en stor fornøjelse at spille her med den her atmosfære, siger Cifuentes.

- Det var formentligt den bedste præstation med mig som træner. Jeg skal lige se kampen igen, for der er stadig mange ting, vi kan gøre bedre. Alt i alt var det en meget komplet præstation, slutter træneren.

Fodbold betting