Hateboer: Vil prøve mig af i en anden liga

04 maj 2021 10:43:13 CET

Atalantas Hans Hateboer har planer om at forlade Serie A og prøve sig af i en anden liga på et tidspunkt.

I starten af året skiftede den danske back, Joakim Mæhle, til Atalanta, og han har siden da fået en masse spilletid i den italienske klub.

Det skyldes også, at hans konkurrent, Hans Hateboer, har siddet ude med skader, men i fremtiden skal danskeren måske slet ikke konkurrere med den hollandske back om pladsen.

Hateboer har spillet for Atalanta siden 2017, hvor han kom til klubben fra Gronningen, men han slår fast, at han gerne vil prøve sig af i en anden liga, inden han stiller støvlerne på hylden.

- Jeg har aldrig sagt, at min tid i Atalanta er forbi, eller at jeg vil væk, men jeg vil ikke spille i Serie A for evigt. På et tidspunkt i min karriere vil jeg gerne skifte. Jeg vil gerne til England, Spanien eller Tyskland, siger Hateboer.

- Et af mine mål er, at jeg vil med til EM for mit land. Det var en grundene til, at jeg ikke fik en operation i min ankel, lyder det til slut fra ham.

Fodbold betting