Zouma: Glad for skiftet til West Ham

31 august 2021 10:52:23 CET

Den franske forsvarsspiller, Kurt Zouma, er godt tilfreds med sit skifte fra Chelsea til West Ham i Premier League.

Der har i løbet af denne sommer været en del spekulationer omkring Kurt Zouma, der længe har været meldt på vej væk fra Chelsea.

I weekenden blev det så endelig officielt, at Zouma som forventet ikke fortsætter i Chelsea, men han er i stedet blevet solgt til en anden klub i London, nemlig West Ham.

Den 26-årige forsvarsspiller har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2025, og han er selv rigtig godt tilfreds med at være skiftet til sin nye klub.

- Jeg er virkelig glad og meget stolt. Min snak med manageren (David Moyes) gik meget hurtigt, og jeg følte bare, at han virkelig gerne ville have mig hertil og slutte mig til holdet. Det er et rigtig godt hold, der har startet sæsonen rigtig, rigtig godt, lyder meldingen fra Zouma.

Zouma har været i Chelsea siden 2014, og her blev det til 151 kampe for klubben. Han har også været lejet ud til klubber som Stoke, St. Etienne og Everton.

Fodbold betting