Moyes vil på de store klubbers radar

04 maj 2021 10:27:42 CET

West Hams manager, David Moyes, tænker over, om de gode resultater gør, at andre klubber bliver interesseret i ham igen.

David Moyes har for alvor fået gang i sin managerkarriere igen, efter han og West Ham i denne sæson har været den helt store positive overraskelse i Premier League.

Moyes har tidligere været manager for Everton med stor succes, hvilket kastede et managerjob i Manchester United af sig, og han tænker nu, at succesen med West Ham kan få de store klubber til at vågne op.

- Jeg ser dette som en mulighed for at arbejde mig tilbage. I West Ham, med alt det potentiale, så er mit job, at jeg skal arbejde mig tilbage dertil, hvor store klubber vil overveje mig, siger Moyes.

- Ikke fordi, at jeg gerne vil væk, for jeg er glad, men jeg havde ikke fået chancen i United, hvis ikke jeg havde gjort et godt arbejde i Everton og vist kontinuitet, hvor vi pressede de store hold ofte, slutter han.

West Ham har gjort det så godt i denne sæson, at de er godt med i kampen om de europæiske pladser.

Fodbold betting