Mourinho: Frustreret over pointtab

08 april 2021 08:47:09 CET

Tottenhams manager, Jose Mourinho, er meget utilfreds med, at hans hold ikke formåede at vinde over Newcastle i weekenden.

Newcastle kom foran 1-0 hjemme mod Tottenham i weekenden, men allerede inden pausen var resultatet vendt til 2-1 til Tottenham efter to scoringer af Harry Kane.

Det så længe ud til, at det resultat skulle holde hjem, men få minutter før tid fik Newcastles Joseph Willock sendt bolden i kassen til 2-2, som også blev kampens resultat.

Tottenhams manager, Jose Mourinho, er frustreret over, at hans hold ikke fik alle tre point med hjem, da han slår fast, det var det, de kom efter.

- Jeg er frustreret. Vi var nødt til at vinde kampen, og vi kom for sejren. Vi var ikke langt fra at vinde, men samtidigt skabte vi ustabilitet i kampen med alle de individuelle fejl, vi lavede i defensiven, siger Mourinho.

- Vi gav hele tiden Newcastle en mulighed for at være med i kampen. Og selvfølgelig havde vi den største chance i kampen til at gøre det til 3-1 og afgøre kampen, og så lukker vi et mål ind minuttet efter, slutter han.

Se alle Fodbold odds