Mourinho: Fin lodtrækning i Europa League

02 marts 2021 10:23:35 CET

Tottenhams manager, Jose Mourinho, er godt tilfreds med sit holds lodtrækning til den kommende ottendedelsfinale i Europa League.

Den engelske klub Tottenham havde ingen problemer med at spille sig videre i Europa League, hvor det blev til en samlet sejr på hele 8-1 over Wolfsberger AC.

Da der blev trukket lod til ottendedelsfinalerne, blev de parret med Dinamo Zagreb, og klubbens manager, Jose Mourinho, er rigtig godt tilfreds med den lodtrækning.

- Jeg spillede mod dem med Real Madrid i Champions League. Kroatisk fodbold er kroatisk fodbold, der er masser af talent. Det er et fodboldland, siger Mourinho, der vil have sit hold videre i turneringen.

- Et godt stadion, hvor jeg tror, vi kommer til at spille godt. Det er ikke en besværlig flyvetur, der er ikke så langt. Jeg er positiv om de fleste ting, men det vigtigste er, at vi kommer videre til kvartfinalen, slutter manageren.

Dinamo Zagreb spillede sig videre til ottendedelsfinalen ved at hente en samlet sejr på 4-2 over FK Krasnodar fra Rusland.

Se alle Fodbold odds