Mahrez: Vi kan vinde Champions League

02 juni 2020 09:04:59 CET

Manchester Citys Riyad Mahrez mener, at den engelske klub har, hvad der skal til for at vinde Champions League.

Champions League er lukket ned, og det er endnu usikkert, hvornår turneringen kan sættes i gang igen, men det bliver nok først i august.

Hvis man spørger Manchester Citys Riyad Mahrez, så kan han ikke se, hvorfor den engelske klub ikke kan gå hele vejen og vinde turneringen i denne sæson.

- Jeg synes, det er en passende tid at vinde Champions League. Vi har holdet, vi har manageren, vi har alt, så det er en passende tid, siger Mahrez, der dog godt er klar over, at det bliver svært at vinde Champions League.

- Jeg ved ikke, om vi er de bedste, men vi er gode nok til at vinde den. Champions League er vanskelig, for alle vil vinde, så det bliver et stort slag, lyder det til slut fra ham.

Manchester City er oppe imod Real Madrid i ottendedelsfinalen, og i det første af to opgør vandt englænderne med 2-1 på udebane i Spanien.

Se alle Fodbold odds