Klopp: Forstår ikke fravalg af Alexander-Arnold

07 april 2021 08:26:54 CET

Liverpools manager, Jürgen Klopp, kan ikke forstå, at Trent Alexander-Arnold ikke var med på det engelske landshold senest.

Her i 2021 er det ikke gået så godt for Liverpool i Premier League, og der er flere af holdets normale stjerner, der ikke har ramt deres sædvanligt høje niveau.

En af dem er Trent Alexander-Arnold, og for ham har det haft konsekvenser ud over Liverpool også, da han ikke var udtaget til den seneste engelske landsholdstrup.

Spørger man Liverpools manager, Jürgen Klopp, så har han meget svært ved at forstå, hvorfor den engelske landstræner, Gareth Southgate, valgte ikke at tage backen med på landsholdet.

- Jeg er selv manager. Vi tager ofte beslutninger, som andre folk formentligt ikke forstår. Jeg respekterer, Gareth træffer sine egne beslutninger, selvfølgelig. Men jeg forstår det ikke, fordi Trent Alexander-Arnold var i de to seneste sæsoner - i hvert fald i den seneste sæson og sæsonen før det - den højreback, der stak mest ud, siger Klopp.

- Det er sandheden, og han gjorde det i en utroligt ung alder. Han var den højreback, der stak ud i fodboldverdenen, lyder det til slut fra ham.

Se alle Fodbold odds