Klopp: Alexander-Arnold skal intet bevise

15 april 2021 09:56:53 CET

Liverpools manager, Jürgen Klopp, mener ikke, at Trent Alexander-Arnold har noget, han skal bevise for nogen på banen.

De seneste sæsoner har Trent Alexander-Arnold gjort det rigtig godt for Liverpool, men i denne sæson har han haft svært ved at leve op til hans høje niveau.

Han har leveret nogle præstationer, der ikke har været så gode som tidligere, ligesom han også blev sat af det engelske landshold grundet hans formdyk.

I weekenden var han dog manden, der sikrede Liverpool de tre point i kampen mod Aston Villa, og spørger man klubbens manager, Jürgen Klopp, mener han heller ikke, at backen har noget, han skal bevise for nogen.

- For at være ærlig, så synes jeg ikke, at han skal bevise noget. Man kan spille sin bedste sæson i livet, og landstræneren skal træffe beslutninger, og det respekterer vi, siger Klopp.

- Det eneste, som Trent gør, det er at spille sin bedste fodbold. I de sidste 10 dage har han spillet forrygende to gange, og nu har han scoret et mål. Det vigtigste er, at vi stopper med at tale om det, slutter manageren.

Se alle Fodbold odds