Guardiola: Henter nok ikke ny angriber

09 juli 2021 09:37:36 CET

Manchester Citys manager, Pep Guardiola, slår fast, at de engelske mestre ikke har råd til at bruge store summer på en angriber.

Der har været en del spekulationer om, at Manchester City er på transfermarkedet for at finde en ny angriber denne sommer.

De er bl.a. blevet sat i forbindelse med Tottenhams Harry Kane, men med de priser der er på angriberne denne sommer, så mener Citys manager, Pep Guardiola, ikke, at de har råd til at hente nogen.

- Med de priser som bliver rygtet, så kommer vi ikke til at købe nogen angriber. Det er umuligt. Vi har ikke råd. Alle klubber lider økonomisk, vi er ikke nogen undtagelse, siger Guardiola.

Manchester City mistede tidligere på sommeren Sergio Aguero, der forlod klubben på en fri transfer, og Guardiola regner ikke med, at der bliver hentet en erstatning ind for den målfarlige argentiner.

- Vi har Gabriel Jesus og Ferran Torres, der har været fantastiske på positionen. Vi har unge spillere på akademiet og vi spiller ofte med en falsk 9'er. Der er større chance for at vi ikke køber en angriber til den kommende sæson, slutter han.

Fodbold betting