Premier League - Fodbold: Champions League er svært for Arsenal

20 maj 2022 08:33:12 CET

Med et nederlag til Newcastle ser det nu meget svært ud for Arsenal i forhold til at komme i Champions League.

Arsenal havde muligheden for selv at afgøre, om de skulle spille Champions League i næste sæson, men tidligere i denne uge tabte de 2-0 ude mod Newcastle, og så missede de den mulighed.

Der resterer nu kun en enkelt runde i Premier League i denne sæson, og nu ligger Arsenal nummer fem, hvor der er to point op til Tottenham på den vigtige fjerdeplads.

På søndag afvikles den sidste runde, og her spiller Arsenal på hjemmebane mod Everton, mens Tottenham skal på besøg hos Norwich. Tottenhams målscore er så meget bedre end Arsenals, at Tottenham bare skal have et enkelt point for at sikre sig pladsen i top fire.

Arteta erkender Newcastles kvaliteter

Det har ellers set godt ud for Arsenal i store perioder i denne sæson, men nederlaget til Newcastle er et hårdt slag i ansigtet for Arsenal, der ellers havde haft udsigt til at komme tilbage i Champions League igen.

Klubbens manager, Mikel Arteta, mener, at Newcastle havde fortjent sejren, fordi de spillede meget bedre end hans eget hold, og nu må han klynge sig til det meget lille håb, der er forud for den sidste runde i sæsonen.

- Newcastle fortjente helt klart at vinde. Det er en virkelig svær én at acceptere. Vi er nødt til at håndtere disse aftener, og det har vi ikke gjort.

- Newcastle var 100 gange bedre end os på alle områder. Man skal fortjene retten til at spille, og det gjorde vi ikke. Vi skal acceptere, at præstationen ikke var i nærheden af den påkrævede standard til Champions League.

- Jeg er utroligt skuffet. Det er et meget smertefyldt nederlag. Det var i vores hænder, og nu er det ikke det længere. Vi er nødt til at slå Everton og håbe på, at Norwich slår Spurs. Der er altid en lille chance i fodbold, siger Arteta.

Arteta forlængede tidligere på måneden sin kontrakt med Arsenal, så klubben nu har papir på ham frem til sommeren 2025, så det er også ham, der skal forsøge at få klubben tilbage på tidligere tiders niveau.

Xhaka er meget sur over præstationen

Det var ikke kun den spanske manager, der var utilfreds med kampen mod Newcastle, der var nemlig også temmelig stor utilfredshed at spore blandt spillerne, da de var gået fra banen uden point.

Midtbanespilleren Granit Xhaka spillede hele kampen for Arsenal, men han kunne ikke gøre nogen forskel i den tamme præstation, holdet kom med i kampen mandag aften.

Xhaka er meget sur over den indsats, der blev leveret fra ham selv og holdkammeraterne, og med den måde Newcastle udspillede dem på, så mener han heller ikke, at Arsenal har fortjent at komme ud og spille Champions League i den kommende sæson.

- Vi ønskede en stor kamp, men det skete ikke. Folk snakker altid om ledere. Vi spiller ikke tennis, men fodbold. Hvis nogle ikke er klar til dette pres, så bliv hjemme. Man kan ikke komme hertil og spille sådan. Vi så virkelig dårlige ud her. Vores game plan var helt anderledes. Vi spillede en fuldstændig anderledes kamp.

- De løb os over ende fra første minut til det 96. Når man spiller sådan her, fortjener man ikke at være i Champions League. Det handler om presset. Hvis man ikke kan håndtere presset, ender det sådan her. Det ser ud til, at vi ikke kan noget med presset, siger Xhaka.

I sommeren 2016 kom Xhaka til Arsenal fra Gladbach, og kun i hans første sæson i klubben har han spillet Champions League. Den engelske klub har ikke været med siden.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies.
Administration af cookies
Acceptér
Cookies for ydeevne
Cookies for ydeevne forbedrer brugeroplevelsen ved anonymt at lære om præferencer. De bruges internt til at levere akkumuleret statistik om besøgende på vores internetsider.
Acceptér
Essentielle cookies
Nogle cookies er nødvendige for at internetsiden kan fungere og kan ikke deaktiveres. Disse inkluderer:

Håndtering af session
Håndtér sessionsinformation og gør det muligt for brugere at navigere rundt på internetsiden.
Funktionalitet
Gem information, der muliggør det for os at huske brugerpræferencer såsom sprog-, medie- og andre indstillinger. De bruges også til at forbedre brugeres oplevelse som f.eks. at stoppe brugere fra at blive vist den samme besked to gange.
Forhindring af bedrageri
Gem information, der hjælper os med at stoppe bedragerisk brug af internetsiden.
Sporing
Gem information om hvordan brugere er havnet på internetsiden. Vi er nødt til at gemme disse informationer for hensigtsmæssigt at kunne betale vores Affiliates.