Ancelotti: Vil blive længere end 2024

01 marts 2021 08:20:56 CET

Carlo Ancelotti håber selv på, at han er i Everton, længere end til 2024, hvor hans nuværende kontrakt med klubben udløber.

Der var mange, der spærrede øjnene op, da Everton ansatte den rutinerede italienske træner, Carlo Ancelotti, som manager for klubben, og han har gjort det godt.

I sidste uge fik Everton tilladelse til at opføre et nyt stort stadion med plads til næsten 53.000 tilskuere, og planen er, at det skal stå færdigt, når sæsonen starter i 2024/2025.

Ancelottis kontrakt med Everton står til at udløbe i sommeren 2024, men den rutinerede italiener håber selv på, at han også er i klubben, når det nye stadion skal indvies.

- Jeg vil gerne være i klubben, når det nye stadion åbner. Det ville være en god bedrift for mig. Hvis jeg færdiggør min kontrakt her i 2024, må det betyde, at jeg har gjort et godt stykke arbejde, og når man gør et godt stykke arbejde, så slutter kontrakten ikke i 2024, siger Ancelotti.

- I mit ene år for klubben har jeg haft det virkelig godt, så jeg vil gerne blive her så længe, det er muligt, slutter han.

Se alle Fodbold odds