Præsident: Forstår godt hvis Depay smutter

02 april 2021 11:47:13 CET

Memphis Depay har kontraktudløb hos Lyon efter denne sæson, og hos den franske klub forstår de godt, hvis han vil noget andet.

Da Memphis Depay skiftede til Manchester United, blev han anset som et af de største talenter, men han slog ikke til i klubben, og tog efterfølgende til Lyon.

Efter denne sæson udløber hans aftale med klubben, og han er bl.a. blevet sat i forbindelse med Barcelona. Hos Lyon forstår man også godt, hvis hollænderen vil videre.

- Jeg har intet at kritisere ham for. Jeg vil respektere hans beslutning. Hvis han tager til en større klub end Lyon, så er han i sin gode ret, siger Lyons præsident, Jean-Michel Aulas.

- Hvis han bliver, så betyder det, at vi har været et godt eventyr for ham, og vi har vundet noget. Han er en god kaptajn. Han taler en masse med de andre spillere. I de seneste år har vi hjulpet Memphis med at have den bedste platform for ham til at forbedre hans niveau fra VM i 2014, hvor han fik sit gennembrud, slutter præsidenten.

I denne sæson har Depay indtil videre spillet 31 kampe for Lyon, og her har han bidraget med 15 scoringer og ni assists.

Se alle Fodbold odds