Mourinho antyder pause

04 maj 2021 10:53:01 CET

Den portugisiske træner, Jose Mourinho, antyder, at han kan stå overfor en pause efter hans fyring i Tottenham.

I sidste måned kom det lidt som en overraskelse, da Tottenham meldte ud, at de havde valgt at fyre Jose Mourinho som manager for klubben.

Det er ikke første gang, Mourinho bliver fyret, og når han gør det, plejer der at være et hav af spekulationer om, hvad hans næste trænerjob skal være.

Denne gang er det dog ikke sikkert, at det næste job kommer så hurtigt. Den portugisiske manager antyder nemlig selv, at det er meget muligt, han kommer til at tage en pause fra fodbolden.

- Jeg har ingen planer. Jeg fortsætter nu mit normale liv og føler mig veltilpas. Jeg er rolig. Jeg er på ferie, siger Mourinho, og fortæller, at det måske er for tidligt at vende tilbage i job i næste sæson.

- Jeg kommer til at vente med at returnere til fodbolden. Ikke bare for den rette klub, men også for den rette kultur. Måske bliver det for tidligt allerede i næste sæson. Vi får at se, slutter han.

 Fodbold betting