Real Madrid ville ikke slippe Asensio

10 september 2021 08:00:35 CET

Real Madrid afviste flere bud på Marco Asensio, der var en eftertragtet herre blandt flere klubber i sommerens transfervindue.

Der var godt gang i transfervinduet hos Tottenham denne sommer, hvor spillere som Emerson Royal, Bryan Gil og Cristian Romero blev hentet ind i den engelske klub.

Selvom der blev hentet nogle fine spillere ind, så havde Tottenham angiveligt håbet på at få endnu en offensiv spiller ind, før transfervinduet lukkede i sidste uge.

Der er nemlig både kilder fra Spanien og Italien der skriver, at en af Real Madrids spillere var attraktiv for Tottenham, ligesom den italienske storklub Milan også var på banen.

Spilleren de to klubber var ude efter, var den offensive midtbanespiller, Marco Asensio, men Real Madrid ville dog ikke lytte til bud på ham, da de ikke havde nogle intentioner om at skille sig af med spilleren.

Den 25-årige spanier har stadig to år tilbage af sin kontrakt med Real Madrid, og det tyder altså på, at Asensio stadig har en rolle at spille i den spanske storklub.

Fodbold betting