Koeman: Kompliceret med Dembeles kontrakt

22 juli 2021 09:21:28 CET

Barcelonas træner, Ronald Koeman, fortæller, at det lige nu ser svært ud med Ousmane Dembeles kontrakt i den spanske storklub.

Da Frankrig spillede mod Ungarn ved sommerens EM-slutrunde, var Ousmane Dembele med, men han måtte også forlade banen med en skade.

Den skade betyder, at han ikke kan være med for Barcelona de kommende fire måneder, og det er ikke så godt for Barcelona hverken på banen eller udenfor banen.

Der er nemlig økonomiske problemer i den spanske storklub, og de forsøger at få spillerne til at gå ned i løn, men det er en kompliceret situation med Dembele, der har en kontrakt, der står til at udløbe næste sommer i 2022.

- Jeg er meget ked af hans skade. Situationen med hans kontrakt er også kompliceret, siger klubbens træner, Ronald Koeman, der håber på, at Dembele snart kan være tilbage for holdet igen.

- Det er synd for ham og synd for os. Han er tilført meget til holdet i sidste sæson, noget andet, end det vi har. Jeg håber han kommer tilbage snart, lyder det til slut fra den hollandske træner.

[Fodbold betting]