Koeman: Fati er tæt på comeback

21 september 2021 10:04:48 CET

Barcelonas træner, Ronald Koeman, regner med, at Ansu Fati er klar til at gøre comeback for holdet inden længe.

Tilbage i november sidste år blev Ansu Fati skadet, og han har siddet ude lige siden, og har derfor ikke været i kamp for Barcelona.

Den kun 18-årige spiller har været igennem en lang genoptræning og hele fire operationer, men nu er der for alvor ved at være lys for enden af tunnelen for den unge spiller.

Klubbens træner, Ronald Koeman, åbner nemlig op for, at Fati snart kan gøre comeback, enten i den kommende kamp i La Liga mod Levante eller mod Benfica i Champions League.

- Ansu Fati har trods sin unge alder stor kvalitet og har scoret mange mål for os. Vi vil ikke sætte en dato for hans comeback, men han arbejder med holdet. Det bliver måske om en uge eller ti dage, at han vender tilbage, lyder det fra træneren.

Fati har indtil nu spillet 43 kampe for Barcelona, og her har han bidraget med 13 scoringer og fem oplæg.

Fodbold betting