Camavinga: Stolt af skiftet til Real Madrid

07 september 2021 08:51:07 CET

Eduardo Camavinga er ny mand i Real Madrid, og han er meget glad for sit skifte til den spanske storklub.

Den 18-årige Eduardo Camavinga har i noget tid været fremhævet som et af de største talenter i europæisk fodbold, og bliver spået en meget stor fremtid.

På lørdag spiller Real Madrid hjemme mod Celta Vigo, og en hjemmesejr giver odds 1.40.

Der var længe spekulationer om hans fremtid, men det var alligevel først på transfervinduets sidste dag, at den unge franskmand sikrede sig et skifte fra Rennes til Real Madrid.

- Jeg føler mig rolig omkring mit skifte til Real Madrid. Det skete ret hurtigt lige før transfervinduet. Jeg er fyldt med glæde og stolthed. Mine venner har drillet mig lidt, og de er glade på mine vegne. Det er en drøm, for alle spillere vil gerne til Real Madrid, siger Camavinga.

Lige nu er Camavinga afsted med det franske U21-landshold, men han drømmer selvfølgelig om at komme til at spille en rolle på A-landsholdet i fremtiden.

- Alle spillere håber på, at de kan komme med landsholdet, men du må tage det skridt for skridt. Efter U21 skal jeg hjem, få afsluttet tingene i Rennes, tage til Real og finde mig til rette her skridt for skridt, slutter han.

Fodbold betting