Bale er ramt af ny skade

21 september 2021 10:05:00 CET

Real Madrid må se bort fra Gareth Bale de kommende måneder, efter han er blevet ramt af en skade.

I sidste sæson var Gareth Bale lejet ud til Tottenham, da han ikke længere spillede den store rolle hos Real Madrid, hvor han har været en del sæsoner.

Tidligere på sommeren blev Carlo Ancelotti ansat som ny træner i den spanske storklub, og det betød så, at den walisiske stjerne kunne få en ny chance.

Bale fik da også en rigtig god start på sæsonen, hvor han startede inde i de tre første kampe, og tegnede sig for en scoring, men nu er der kommet skår i glæden hos ham.

I sidste uge blev Bale nemlig ramt af en skade i låret under træning, og spanske medier melder om, at han er tvunget til at holde en pause i de kommende otte til ti uger.

Den 32-årige Bale har været hårdt ramt af skader hos Real Madrid, og hvis den nye prognose holder, kan klubben ikke gøre brug af ham før i slutningen af november.

Fodbold betting