Hjulmand: Man kan stadig spille sig i EM-truppen

03 maj 2021 08:14:31 CET

Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, fortæller, at der stadig er spillere, der kan nå at spille sig med til EM.

Senere i denne måned skal den danske landstræner, Kasper Hjulmand, udtage den trup, der skal forsvare de danske farver ved sommerens EM-slutrunde.

Landstræneren slår selv fast, at han har temmelig godt styr på, hvem der skal med til slutrunden, men han fortæller også, at det ikke er for sent at spille sig ind i varmen.

- Nogle brikker er selvfølgelig ved at falde på plads, men der er naturligvis plads til en slutspurt for dem, der drømmer om at komme til EM. Vi har set ved tidligere udtagelser, at der er kommet én-to spillere med, som har gjort det rigtig godt kort før udtagelsen, lyder det fra Hjulmand.

Det danske landshold samles i begyndelsen af juni, hvor de skal spille to venskabskampe mod Tyskland og Bosnien-Hercegovina for at pudse formen af.

Den første gruppekamp ved EM spilles den 12. juni mod Finland, og efterfølgende venter to kampe mod Belgien og Rusland. Alle tre kampe spilles hjemme i Parken.

Fodbold betting