Fodbold - Champions League: To af de helt store trænere mødes

22 marts 2022 08:51:16 CET
DIego Simeone skal stå overfor Pep Guardiola i Champions League.

To af de helt store trænere mødes i Champions League, når Atletico Madrid og Manchester City tørner sammen i kvartfinalen.

Der er otte hold tilbage i årets Champions League, og i sidste uge blev der trukket lod til de fire kvartfinaler, og her blev holdene trukket ud til de kommende opgør således:

Real Madrid – Chelsea
Manchester City - Atlético Madrid
Villarreal - Bayern München
Benfica – Liverpool

Samtidig blev der også allerede trukket lod til de kommende semifinaler, hvor man kan se, hvordan de falder ud, når kvartfinalerne er afgjort, og det ser således ud:

Manchester City/Atlético Madrid - Chelsea/Real Madrid
Benfica/Liverpool - Villarreal/Bayern München

To af de største trænere står overfor hinanden

Hos Liverpool og Bayern München kommer de nok ikke til at brokke sig over lodtrækningen. Med alt respekt for deres modstandere, er de to klubber selvfølgelig nok de største favoritter til at komme videre til semifinalerne.

Omvendt kommer der nok lidt mere dramatik i de to andre kampe. Begge opgør er et engelsk hold mod et spansk hold, og i opgøret mellem Manchester City og Atletico Madrid kan der godt ende med at komme en del fokus på et par herrer, der står udenfor banen.

Det er nemlig mødet mellem Manchester Citys manager, Pep Guardiola, og Atletico Madrids træner, Diego Simeone, og det er allerede nu blevet et samtaleemne hos en del.

De to bliver nemlig betegnet som nogle af de absolut bedste trænere i verden, og det kan man da også se, hvis man kigger lidt på de resultater, der er kommet fra de to trænere de seneste år.

Guardiola har stået i spidsen for store klubber som Barcelona, Bayern München og nu Manchester City, og her har han vundet et hav af trofæer.

To gange tidligere har han vundet Champions League, men det er dog mere end ti år siden, han sidst vandt turneringen. Han har ligeledes vundet klub VM tre gange.

Tre gange er han blevet tysk mester, tre gange engelsk mester og også tre gange spansk mester. Den spanske pokalturnering vandt han to gange, den tyske pokalturnering to gange og FA Cuppen en enkelt gang.

Han har vundet Liga Cuppen fire gange, den spanske Super Cup tre gange, den engelske Super Cup to gange og den europæiske Super Cup tre gange.

På modstanderens bænk står Diego Simeone, og han har godt nok ikke været træner på så mange store og fine adresser, som Guardiola har. Til gengæld har han været i samme klub meget længe.

Simeone startede sin trænerkarriere tilbage i 2006, da han stillede sine fodboldstøvler på hylden, og efterfølgende blev han træner for Racing Club hjemme i Argentina, som også var hans sidste klub som aktiv spiller.

Frem til 2011 var SImeone træner i forskellige klubber hjemme i Argentina, indtil han fik muligheden for at tage over i Atletico Madrid, hvor han også havde været som spiller af to omgange.

Han kører altså på sit 11. år som træner for den spanske klub, og når man tænker på, at man i Spanien har de to store, Barcelona og Real Madrid, og man ikke har den samme økonomi som så mange andre klubber, så har han leveret rigtig godt.

To gange har Simeone ført Atletico Madrid frem til det spanske mesterskab, senest i sidste sæson, og en enkelt gang har han også vundet den spanske pokalturnering. Den spanske Super Cup er også blevet vundet en enkelt gang.

Ude i Europa har han vundet Europa League med den spanske klub to gange, og i begge tilfælde har de efterfølgende også vundet den europæiske Super Cup. Af personlig hæder kan Simeone også glæde sig over, at han tilbage i sæsonen 2015/2016 blev kåret til verdens bedste træner.

Tidligere opgør

Tre gange tidligere har de to trænere stået overfor hinanden. Første gang var helt tilbage i 2012, hvor Simeone selvfølgelig var træner for Atletico Madrid, og Pep Guardiola stod i spidsen for Barcelona. Her vandt Barcelona på udebane med 2-1 i La Liga.

I 2016 var Guardiola blevet træner for Bayern München, og her mødte de Atletico Madrid i Champions Leagues semifinale. I Spanien vandt Atletico med 1-0, mens Bayern vandt kampen i Tyskland med 2-1. Derfor gik spanierne videre til finalen på reglen om udebanemål.

Det bliver samtidig også første gang i historien, at Atletico Madrid og Manchester City mødes. Englænderne har spillet mod syv spanske klubber i europæisk fodbold, men det er altså aldrig blevet til et møde med Atletico.

I alt har de spillet 21 kampe mod spanske hold i europæisk fodbold, og her er det blevet til otte sejre, fire uafgjorte og ni nederlag.

Historisk set har Atletico Madrid spillet mod ti forskellige engelske klubber i deres europæiske historie, hvor det er blevet til hele ni møder med Chelsea, som er flest af alle.

I alt er det for Atleticos vedkommende blevet til 37 møder med engelske klubber, og det er blevet til 14 sejre, 12 uafgjorte og 11 nederlag i de opgør.

Uanset udfaldet af de to kommende opgør mellem Atletico Madrid og Manchester City vil det altså blive historisk på den måde, at det er første gang, de to klubber står overfor hinanden, men mon ikke også der nok skal komme noget andet at snakke om i de kampe.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies.
Administration af cookies
Acceptér
Cookies for ydeevne
Cookies for ydeevne forbedrer brugeroplevelsen ved anonymt at lære om præferencer. De bruges internt til at levere akkumuleret statistik om besøgende på vores internetsider.
Acceptér
Essentielle cookies
Nogle cookies er nødvendige for at internetsiden kan fungere og kan ikke deaktiveres. Disse inkluderer:

Håndtering af session
Håndtér sessionsinformation og gør det muligt for brugere at navigere rundt på internetsiden.
Funktionalitet
Gem information, der muliggør det for os at huske brugerpræferencer såsom sprog-, medie- og andre indstillinger. De bruges også til at forbedre brugeres oplevelse som f.eks. at stoppe brugere fra at blive vist den samme besked to gange.
Forhindring af bedrageri
Gem information, der hjælper os med at stoppe bedragerisk brug af internetsiden.
Sporing
Gem information om hvordan brugere er havnet på internetsiden. Vi er nødt til at gemme disse informationer for hensigtsmæssigt at kunne betale vores Affiliates.