Vingegaard håber på flere kaptajnroller

22 juli 2021 03:25:19 EST

Den danske cykelrytter, Jonas Vingegaard, håber på, at der kommer flere kaptajnroller til ham hos Jumbo-Visma i fremtiden.

Inden årets Tour de France var der nok ikke mange, der kendte den danske cykelrytter, Jonas Vingegaard, men efter det franske etapeløb er den 24-årige dansker kommet på alles læber.

Han sluttede på podiet i Paris som løbets nummer to, hvilket er mange år siden, en dansker sidst gjorde, og den unge rytter er selv meget glad for, at det lykkedes for ham.

- Det er kæmpe, kæmpe stort. Det er helt fantastisk at stå på podiet i Paris, lyder meldingen fra den unge danske rytter.

Vingegaard startede egentlig som hjælper for Primoz Roglic ved årets Tour de France, men da han senere udgik, blev Vingegaard forfremmet til holdets kaptajn, og han håber selv på, at der venter flere roller som kaptajn for Jumbo-Visma i fremtiden.

- Det kan da være, der kommer lidt flere kaptajnroller nu. Det tror jeg da, der gør, lyder det til slut fra Vingegaard.

[Cykling betting]