Mads P. vil vinde en etape

29 august 2020 09:40:27 CET

Mads Pedersen har ambitioner om at hente en etapesejr i løbet af Tour de France, som er hans første.

Når Mads Pedersen stiller til start i årets Tour de France, er det første gang i hans karriere, han kører det franske etapeløb, og han gør det med stil.

Han er nemlig forsvarende verdensmester, og derfor kører den 24-årige dansker med den ikoniske regnbuestribede VM-trøje, som han skal vise frem på de franske veje.

Pedersen ser frem til at køre i VM-trøjen, og han har en lille ambition i maven om, at han kan komme til at vinde en etape med regnbuestriberne på.

- Jeg vil rigtig gerne vinde en etape i den her trøje. Det ville være virkelig specielt at få en sejr med hjem, siger Pedersen, der dog endnu ikke har øje på, hvilken etape han vil gå efter.

- Det afhænger virkelig af dagen og af, hvordan jeg har det. Det er et meget stærkt felt, og alle kører virkelig stærkt. For at være ærlig så har jeg ikke udset mig en specifik etape. Jeg vil bare nyde det, lyder det til slut fra ham.

Se alle Cykling odds