Ishockey: Bjorkstrand kommer ikke til VM

05 maj 2022 08:30:32 CET

Oliver Bjorkstrand kommer ikke til at forstærke det danske landshold, der skal spille VM i ishockey midt i denne måned.

VM i Ishockey spilles i Finland senere i denne måned, og Danmark skal spille deres første kamp den 14. maj, hvor de møder Kasakhstan.

Danskerne havde måske lige håbet på, at de kunne forstærke holdet med Oliver Bjorkstrand, der til dagligt spiller i NHL, men det bliver ikke til noget.

Den 27-årige dansker, der spiller for Columbus Blue Jackets, fortæller nemlig selv, at han har takket nej til at deltage ved VM-slutrunden, da han har haft nogle skadesproblemer, som han hellere vil give lidt ro.

- Desværre har jeg takket nej til VM. Jeg har døjet med problemer med mine hofter, og de har brug for ro. Det, jeg bliver nødt til at fokusere på, er dér, hvor jeg har mit arbejde, og det er i Columbus, siger Bjorkstrand.

Bjorkstrand sluttede sæsonen flot af i NHL, hvor han scorede i sit holds sidste fire kampe, og han kom i alt op på 28 mål i sæsonen. Nu skal han fokusere på at blive helt klar til den kommende sæson.

- Det er hoftebøjeren, der har genereret mig. Jeg har kunnet spille, men har hele tiden tænkt, om det blev værre hen ad vejen. Jeg kan mærke det hele tiden, så VM ville nok være for stor en belastning. I sidste ende er jeg nødt til at tænke på mig selv, fortsætter han.

Der kommer forstærkning fra NHL

Danmark kan dog godt glæde sig over, at der i hvert fald kommer én forstærkning fra NHL, når holdet tager hul på VM-slutrunden i Finland.

For lidt mere end en uge siden kunne Nikolaj Ehlers nemlig fortælle til TV2 Sport, at han var klar til at spille VM for Danmark, hvor hans far, Heinz Ehlers, er landstræner.

- Jeg kommer. Der er ikke noget dér. Det har ikke været nogen svær beslutning, fortalte Ehlers.

Ehlers spiller for Winnipeg Jets i NHL, og han har ikke været med til en VM-slutrunde siden 2017, da det blev spillet i Tyskland. Slutrunden i Finland bliver hans tredje VM for Danmark.

- Det at være med landsholdet er helt ekstremt fedt, og at være med igen til VM efter fire år bliver ekstra specielt, når det er første gang med min far som træner. Det bliver både specielt og sjovt, fortsætter han.

Kan klare presset

Ehlers har i denne sæson lavet 52 point i NHL, og det er en rigtig stor forstærkning, der kommer til det danske landshold før slutrunden, hvor der ellers har været nogle afbud i offensiven.

Der vil derfor også være et stort pres på den 26-årige spiller, men det tager han det helt stille og roligt med. Han trives godt med, at der er pres på ham.

- Alle, der kender mig, ved, at jeg sætter det største pres på mig selv. Jeg har store forventninger til mig selv, så det rører mig ikke, hvis der er et pres udefra. Det skal der være.

Ved den kommende slutrunde skal Danmark i gruppen spille mod Canada, Frankrig, Italien, Kasakhstan, Tyskland, Schweiz og Slovakiet, og de fire bedste hold går videre.

Ehlers ser optimistisk på Danmarks muligheder, selvom det er en svær gruppe, og han tror på, at danskerne kan sikre sig en plads i kvartfinalen.

- Selvom vi er kommet i det, som folk kalder den nemme gruppe, så er der stærke hold som Tyskland, Schweiz og Slovakiet. Men vi har også vist vi kan drille dem.

- Jeg mener godt, vi kan tro på en kvartfinale, og så må vi se derfra. Men kampene skal jo lige spilles først, slutter han.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies.
Administration af cookies
Acceptér
Cookies for ydeevne
Cookies for ydeevne forbedrer brugeroplevelsen ved anonymt at lære om præferencer. De bruges internt til at levere akkumuleret statistik om besøgende på vores internetsider.
Acceptér
Essentielle cookies
Nogle cookies er nødvendige for at internetsiden kan fungere og kan ikke deaktiveres. Disse inkluderer:

Håndtering af session
Håndtér sessionsinformation og gør det muligt for brugere at navigere rundt på internetsiden.
Funktionalitet
Gem information, der muliggør det for os at huske brugerpræferencer såsom sprog-, medie- og andre indstillinger. De bruges også til at forbedre brugeres oplevelse som f.eks. at stoppe brugere fra at blive vist den samme besked to gange.
Forhindring af bedrageri
Gem information, der hjælper os med at stoppe bedragerisk brug af internetsiden.
Sporing
Gem information om hvordan brugere er havnet på internetsiden. Vi er nødt til at gemme disse informationer for hensigtsmæssigt at kunne betale vores Affiliates.