Hjulsager har ikke travlt

14 januar 2021 09:07:43 CET

Den danske midtbanespiller, Andrew Hjulsager, tager det helt stille og roligt omkring hans kontraktudløb i den belgiske klub Oostende.

Efter denne sæson har den danske midtbanespiller, Andrew Hjulsager, kontraktudløb i den belgiske klub Oostende, men klubben har dog en option på en sæson mere.

Klubbens præsident, Gauthier Ganaye, har også været ude og sige, at der er dialog mellem parterne om en ny aftale, fordi de meget gerne vil beholde den danske spiller.

Hjulsager fortæller også selv, at der er kommet gang i forhandlingerne mellem ham og klubben, men han slår dog også fast, at der ikke er nogen af dem, der har travlt.

- Samtalerne er rigtigt nok i gang mellem mine repræsentanter og klubben. Men da klubben har en option på yderligere et år, er der ikke noget tidspres i forhold til at træffe en beslutning lige nu, lyder det fra den danske midtbanespiller.

I weekenden hentede Oostende en sejr på 3-2 over Charleroi, og her var Hjulsager selv manden bag en af scoringerne.

Se alle Fodbold odds