Prica: Bedre muligheder for spilletid i AaB

13 august 2020 11:26:41 CET

Tim Prica er skiftet fra Malmö til AaB, hvor han selv mener, at muligheden for fast spilletid er lidt større.

Ved årsskiftet stod Tim Pricas kontrakt med Malmö til at udløbe, men han forlader klubben allerede nu, da han er blevet købt af AaB, som hans far også tidligere spillede for.

Den 18-årige angriber er ærgerlig over at forlade Malmö, men samtidig mener han også selv, at hans chancer for spilletid er noget bedre i den danske klub.

- Det er selvfølgelig trist at forlade MFF og Malmø, men sådan er fodbold nogle gange, siger Prica, der selv mener, at han har truffet den bedste beslutning.

- Jeg træffer denne beslutning, fordi jeg har brug for regelmæssig spilletid, og min vurdering er, at jeg har en bedre chance for det i Aalborg. Jeg føler, at det er vigtigt for min udvikling lige nu, lyder det til slut fra svenskeren.

Den unge angriber blev aldrig for alvor fast mans hos Malmö, hvor han nåede at spille syv kampe for klubbens førstehold.

Se alle Fodbold odds