Roma: Zaniolo kom ikke for tidligt tilbage

17 september 2020 08:35:40 CET

Roma afviser, at Nicolo Zaniolos skade skyldes, at han er kommet for hurtigt tilbage på banen efter en anden skade.

Nicolo Zaniolo blev ramt af en korsbåndsskade i Italiens kamp mod Holland i Nations League, og det er anden gang på under et år, at han er blevet ramt af sådan en skade.

Der har derfor været snak om, at han måske er kommet for hurtigt tilbage på banen igen, men det bliver dog slået til jorden af hans klub, Roma.

- Absolut ikke. I juli gennemførte han en række af test og undersøgelser, der bekræftede, at han var klar til at genoptage fodbolden, siger Federico Manara, der er klubbens læge.

- Selv før han tog afsted med landsholdet, så gennemførte vi flere test i begyndelsen af sæsonen. De viste, at han var i god fysisk form. I begge ben var der ingen tegn på ubalance i muskulaturen, lyder det til slut fra ham.

Zaniolo har været gennem en operation for hans nye skade, og det skulle efter sigende være gået godt.

Se alle Fodbold odds