Gasperini: Gomez har ikke tilpasset sig

13 januar 2021 08:18:46 CET

Atalantas træner, Gian Piero Gasperini, fortæller, at Alejandro Gomez ikke har været god nok til at tilpasse sig holdets taktik.

De seneste sæsoner har Atalanta udviklet sig til et tophold i den italienske Serie A, og Alejandro Gomez har været en profil på holdet, og har derfor en stor andel i det.

På det seneste har den argentinske spiller dog slet ikke været på holdet, og han var det heller ikke i weekenden, hvor Atalanta hentede en sejr på 4-1 over Benevento.

Gomez har ikke været med siden midten af december, og siden da har Atalanta vundet fire af fem kampe. Klubbens træner, Gian Piero Gasperini, fortæller nu hvorfor.

- Vi har været igennem meget godt med Gomez, men hans fravær skal ses som et tegn på, at vi er ved at forme et nyt slags hold, fordi vi har haft det svært i denne sæson, siger Gasperini.

- Så det er en taktisk ting. Jeg ville hjælpe Marten de Roon og Remo Freuler med at blive bedre, mens Gomez ikke tilpassede sig, lyder det til slut fra træneren.

Se alle Fodbold odds