Durmisi skifter agent

14 januar 2021 09:06:07 CET

Riza Durmisi skifter igen agent i jagten på at komme væk fra Lazio, hvor han ikke er en del af holdet.

Den danske back Riza Durmisi er slet ikke en del af holdet i den italienske klub Lazio, som han ikke har spillet en kamp for i mere end halvandet år.

Den 27-årige Durmisi har dog ikke formået at sikre sig et skifte væk fra klubben, men det kan meget vel ske i løbet af dette transfervindue.

Danskeren har nemlig allerede nu valgt at sige farvel til den agentvirksomhed, han har arbejdet sammen med i kun et års tid, og det kan meget vel være fordi, han vil have et klubskifte nu.

- Jeg vil gerne takke YouFirst Sports-agent for det år, vi har haft sammen. Jeg føler, jeg skal prøve noget nyt, og jeg har kun gode ting at sige. Meget flinke folk bag firmaet. Tak og held og lykke, lyder det fra Durmisi selv på Twitter.

Durmisi har spillet 19 kampe for Lazio, og han har kontrakt med den italienske klub frem til sommeren 2023.

Se alle Fodbold odds