Agent: Overvejer Ospinas situation i Napoli

06 maj 2020 08:44:08 CET

David Ospinas agent fortæller, at der vil komme en afgørelse om målmandens fremtid i Napoli senere denne sommer.

Der har været hård kamp om pladsen i målet hos Napoli i denne sæson, hvor David Ospina har spillet 11 kampe i Serie A, og Alex Meret har spillet 15.

Ospinas agent, Lucas Jaramillo, fortæller, at man denne sommer vil overveje den rutinerede målmands fremtid i klubben, da det ser ud til, at de har investeret meget i den yngre Meret.

- I moderne fodbold er det aldrig nemt at spille fast, men David er en målmand med en unik sikkerhed. Han har kæmpet med Meret om en startplads, og Gattuso har givet ham selvtillid. David ved, hvordan man spiller fodbold med fødderne, og det kan træneren godt lide, siger Jaramillo.

- Bortset fra det, har klubben investeret en del i Meret og en afgørelse angående Ospinas fremtid bliver truffet denne sommer, lyder det til slut fra agenten.

Ospina har været i Napoli siden sommeren 2018, og den 31-årige målmand har kontrakt frem til sommeren 2022.

Se alle Fodbold odds