Van Dijk: Jeg kommer stærkere tilbage

22 oktober 2020 08:32:45 CET

Liverpools forsvarsspiller, Virgil van Dijk, er sikker på, at han kommer stærkt tilbage fra den skadespause, der venter ham nu.

Da Liverpool spillede mod Everton i weekenden, måtte Virgil van Dijk gå ud med en skade, og han kan sandsynligvis se frem til at sidde ude resten af denne sæson.

Den hollandske forsvarsspiller skal nu opereres og igennem en genoptræning, men han er selv overbevist om, at han kommer stærkere tilbage fra skaden.

- Jeg er fuldt fokuseret på min genoptræning, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme tilbage så hurtigt som muligt, siger van Dijk der formår at holde humøret højt, selvom han er skuffet.

- På trods af den åbenlyse skuffelse er jeg overbevist om, at der er muligheder i modgangen, og med Guds hjælp vil jeg sørge for, at jeg vender tilbage bedre, skarpere og stærkere end nogensinde før, lyder det til slut fra ham.

Det var efter et sammenstød med Evertons målmand, Jordan Pickford, at den hollandske forsvarsspiller måtte forlade banen mod Everton.

Se alle Fodbold odds