Solskjær vil passe på Greenwood

21 september 2020 08:03:17 CET

Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, fortæller, at han vil sørge for at passe lidt på den unge Mason Greenwood.

2020 har været året, hvor den unge angriber, Mason Greenwood, har fået sit helt store gennembrud for Manchester United, og i klubben er de meget opmærksomme på, at der skal passes på ham.

For nyligt blev Greenwood sendt hjem fra det engelske landshold, og havnede derfor i pressens fokus, men Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, havde helst set, at han slet ikke var med der.

- Jeg forsøgte mit bedste for at give ham en pause over sommeren. Som klub bad vi specifikt om, at han kunne få en pause. Han havde brug for den både fysisk og mentalt efter den sommer, han har haft, siger Solskjær.

- Men første skete der det, at han blev udtaget, og derfor var han i pressens søgelys. Vi har gjort, hvad der var muligt for at beskytte ham, og vi vil fortsætte med at hjælpe ham, lyder det til slut fra manageren.

Indtil nu har Greenwood spillet 53 kampe for Manchester United, og her er det blevet til 17 scoringer fra ham.

Se alle Fodbold odds