Santo håber på flere nye spillere

17 september 2020 08:26:12 CET

Wolverhamptons manager, Nuno Santo, håber ikke på, at klubben er færdige med at agere på transfermarkedet endnu.

Der har været gang i den hos Wolverhampton i dette transfervindue, hvor den engelske klub indtil videre har hentet fire nye spillere til truppen.

Klubben fik også en rigtig god start på den nye sæson i Premier League, hvor de mandag aften spillede på udebane mod Sheffield United, og hentede en sejr på 2-0 med sig hjem.

Hvis man spørger klubbens manager, Nuno Santo, så er han dog ikke helt tilfreds med truppen endnu, og han håber på, at der kommer flere nye spillere til truppen, inden transfervinduet lukker.

- Vi arbejder stadig. Truppen er ikke komplet endnu, vi skal have en bedre balance i truppen, og det vil vi skabe. Som klub arbejder vi, for indtil vinduet lukker, kan alt ske, lyder meldingen fra Santo.

Da Wolverhampton vandt over Sheffield United tidligere på ugen, var der også debut til den danske forsvarsspiller, Oskar Buur, der fik omkring 20 minutter på banen.

Se alle Fodbold odds