Mourinho: Alli præsterede professionelt

13 januar 2021 08:14:27 CET

Jose Mourinho er glad for, at Dele Alli greb chancen, da han var med fra start for Tottenham i weekenden.

Dele Alli har ikke spillet en vigtig rolle for Tottenham i lang tid, da klubbens manager, Jose Mourinho, ikke har været tilfreds med ham.

Der har derfor været et hav af rygter den seneste tid om, at Alli muligvis kan være på vej væk fra klubben, fordi han bestemt ikke er tilfreds med sin egen situation.

I weekenden var Alli dog med fra start, da Tottenham bankede upåagtede Marine med 5-0 i FA Cuppen, og Mourinho var godt tilfreds med det, han så fra Alli i opgøret.

- Jeg er meget glad for hans attitude i kampen. Han havde en god dynamik med Fernandes på midtbanen, hvorfra de skabte mange chancer, siger Mourinho, der var glad for at se, at Alli optrådte professionelt i opgøret.

- Han præsterede i dag, men det var selvfølgelig svært at vurdere kvaliteten i denne kamp, men professionalismen var jeg tilfreds med, lyder det til slut fra den portugisiske manager.

Se alle Fodbold odds