Lampard hylder tyske debutanter

17 september 2020 08:26:28 CET

Chelseas manager, Frank Lampard, er glad for det, han så fra Timo Werner og Kai Havertz i kampen mod Brighton.

Tidligere på ugen vandt Chelsea 3-1 ude mod Brighton i sæsonens første kamp, og her var der debut til de to tyskere, Timo Werner og Kai Havertz.

Holdets manager, Frank Lampard, var glad for det, han så fra de to debutanter, og han er især imponeret over Werner, der fik tilkæmpet sig et straffespark i opgøret.

- Timos fart, der vandt ham straffesparket, viser, at han er skarp, og han var en trussel hele aftenen. Han er meget mobil, og jeg var glad for hans indsats, siger Lampard, der har store forventninger til Werner og Havertz.

- Vi så også meget fra Kai. Det bliver kun godt, at de har fået disse minutter og begge bliver kæmpe spillere for denne klub, lyder det til slut fra manageren.

Lampard fortæller, at han generelt er tilfreds med præstationen i kampen mod Brighton, men der var dog også plads til forbedringer fra hans hold.

Se alle Fodbold odds