Klopp: Håber på Henderson

08 september 2020 08:22:10 CET

Liverpools manager, Jürgen Klopp, håber på, at holdets anfører, Jordan Henderson, kan blive klar til åbningen i Premier League.

I weekenden imponerede Liverpool ved at vinde 7-2 over Blackpool i en træningskamp, men de måtte stadig undvære anfører, Jordan Henderson, der sidder ude med en skade.

I den kommende weekend starter Liverpool den nye sæson i Premier League mod Leeds, og klubbens manager, Jürgen Klopp, håber på at have Henderson med, selvom han godt ved, det er en kamp mod uret.

- Hvis han havde spillet i dag, havde 10 minutter nok været okay, men det ville ikke give nogen mening. Han har trænet i store dele af ugen og er nok tilbage i fuld holdtræning tirsdag, siger Klopp.

- Timingen er ikke perfekt, i forhold til at han ikke kunne spille i dag, men han kan træne fuldt med et par dage senere. Sådan er det, vi må se, hvordan han udvikler sig. Der er et par dage til Leeds, slutter manageren.

Forsvarsspilleren Joel Matip har også siddet ude med en skade for Liverpool, men han er dog kommet over den, og er helt klar.

Se alle Fodbold odds