Klopp: City og Bayern er favoritter til CL

07 juli 2020 09:07:09 CET

Liverpools manager, Jürgen Klopp, peger på Manchester City og Bayern München som favoritter til at vinde Champions League i denne sæson.

I næste måned skal Champions League afgøres, når der skal afvikles både kvartfinaler, semifinaler og finale i Lissabon i en Final 8.

Liverpool vandt Champions League i sidste sæson, men de har ikke muligheden for at genvinde turneringen, da de er røget ud efter nederlag til Atletico Madrid i ottendedelsfinalen.

Klubbens manager, Jürgen Klopp, har dog stadig et bud på, hvem der vinder turneringen, og han peget på et hold, som han konkurrerer med til dagligt og et hold fra hans hjemland, Tyskland.

- I mine øjne er de to store favoritter Bayern München og Manchester City. Det ville være en interessant kamp. Jeg ved ikke præcis, om det kan ske, eller om de kan møde hinanden i semifinalen, siger Klopp.

- Bayern har spillet en meget imponerende sæson i Tyskland, både før og efter corona-pausen. Efter Hansi Flick overtog, har det være virkelig imponerende, hvad de har præsteret, slutter han.

Se alle Fodbold odds