Henderson: Vi kan forbedre os

01 september 2020 09:27:02 CET

Liverpools anfører, Jorden Henderson, mener, at holdet kan blive endnu bedre, end de var i sidste sæson.

I sidste sæson vandt Liverpool det engelske mesterskab for første gang i 30 år, og det var med et forspring på hele 18 point ned til Manchester City.

Holdets anfører, Jordan Henderson, kommer dog ikke til at dvæle ved sidste sæsons resultater, for han mener nemlig, at der er mulighed for at forbedre nogle ting.

- I forrige sæson fik vi 97 point, hvilket normalt er nok til at sikre mesterskabet, men det var det ikke denne gang. Og så satte folk spørgsmålstegn ved, hvordan vi skulle forbedre det, men sæsonen efter fik vi 99 og vandt, siger Henderson.

- Det handler om altid at forbedre sig, og der må ikke være nogle grænser. Man skal fortsætte med at arbejde hårdere og beholde sulten, og den mentalitet har vi helt sikkert i omklædningsrummet, lyder det til slut fra ham.

Den nye sæson i Premier League bliver sat i gang igen næste weekend, og her lægger Liverpool ud med at møde Leeds.

Se alle Fodbold odds