Bielsa: Spillede lige op med Liverpool

16 september 2020 08:29:52 CET

Leeds’ manager, Marcelo Bielsa, er imponeret over hans hold, der var tæt på at tage point fra Liverpool i weekenden.

I sidste sæson sluttede Leeds i toppen af Championship, og de er derfor tilbage i Premier League efter en lang periode væk fra det bedste selskab.

De skulle dog på en svær opgave i den første kamp i sæsonen, hvor de skulle på besøg hos de forsvarende mestre fra Liverpool, og her måtte de dog også se sig besejret med 4-3.

Klubbens manager, Marcelo Bielsa, så dog en kamp, hvor hans hold leverede en rigtig god indsats, og i store dele af kampen spillede de lige op med hjemmefavoritterne.

- Liverpool gjorde det svært for os at neutralisere dem. Specielt i anden halvleg havde vi problemer med at flytte bolden fra forsvaret til angrebet. Vi stoppede også Liverpool i at spille, som de normalt gør, og vi kæmpede godt, siger Bielsa.

- I store perioder af kampen var vi i stand til at matche dem, lyder det til slut fra den rutinerede manager.

Se alle Fodbold odds