Zidane: Ved ikke om Benzema bliver klar

23 februar 2021 10:25:17 CET

Real Madrids træner, Zinedine Zidane, ved endnu ikke, om Karim Benzema bliver klar til mødet med Atalanta i Champions League.

I weekenden spillede Real Madrid mod Valladolid i La Liga, og her blev det til en sejr på 1-0, hvor brasilianske Casemiro stod for kampens enlige scoring.

Den franske angriber, Karim Benzema, var ikke med i det opgør, da han har nogle problemer med sin ankel, og det er heller ikke sikkert, han bliver klar til den kommende kamp mod Atalanta i Champions League.

- Vi kommer ikke til at tage nogen risici med Benzema, for sæsonen er lang. Hvis han har det godt, så tager han med os, men hvis ikke, så kommer han ikke med, siger holdets træner, Zinedine Zidane.

- Hvis det var Champions League-finalen eller den sidste kamp i La Liga-sæsonen, så var det anderledes, og så kunne vi måske godt løbe en risiko. Men der er mange kampe igen, så han skal scannes i morgen, og så må vi se, slutter Zidane.

Real Madrid er generelt hårdt ramt af skader i øjeblikket, hvor det ikke kun er Benzema, der sidder ude.

Se alle Fodbold odds