Wass: Transfervinduet var ikke optimalt

16 oktober 2020 09:36:49 CET

Den danske landsholdsspiller, Daniel Wass, erkender, at Valencia ikke kom voldsomt godt ud af det transfervindue, der lige er lukket.

Der blev ryddet en del op i Valencia i sommerens transfervindue, hvor flere profiler forlod klubben, men der kom dog ikke nogle erstatninger ind for dem.

Spillere som Ferran Torres, Ezequiel Garay, Francis Coquelin, Rodrigo og Dani Parejo er væk, og klubbens træner, Rudi Garcia tilbød endda ledelsen, at han kunne stoppe, fordi han var utilfreds med, at der ikke var kommet spillere den anden vej.

Den danske landsholdsspiller, Daniel Wass, er med sine 31 år nu en af de mest rutinerede spillere på holdet, og han mener da heller ikke, at transfervinduet var helt optimalt for Valencia.

- Der er mange profiler fra startopstillingen, som har betydet rigtig meget for holdet, der ikke er der mere, og vi har intet fået ind. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, og det har alle kunnet se på trænerens reaktion og alt det, der har stået i pressen i den seneste tid, siger Wass.

- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, når man mister så store profiler, og der ikke kommer noget ind. Men vi kan ikke gøre så meget. Vi må spille med det, vi har, og så må vi se, hvad det bliver til, slutter han.

Se alle Fodbold odds