Koeman: Økonomien gjorde transfervinduet besværligt

14 oktober 2020 08:28:24 CET

Barcelonas træner, Ronald Koeman, fortæller, at klubbens økonomi satte en stopper for nogle forstærkninger i sommerens transfervindue.

Der er kommet nogle nye ansigter til Barcelona denne sommer. Miralem Pjanic, Sergino Dest, Pedri, Trincao og Matheus Fernandes var ikke en del af førsteholdstruppen i sidste sæson.

Der er dog også røget nogle stykker ud, da Nelson Semedo, Luis Suarez, Arturo Vidal, Rafinha og Ivan Rakitic ikke længere spiller for den spanske storklub.

Klubbens træner, Ronald Koeman, er nogenlunde tilfreds med, hvordan truppen ser ud, men han giver udtryk for, at klubbens økonomi gjorde det svært for han at hente forstærkninger ind i transfervinduet.

- Jeg er glad for det hold, vi har. Vi har prøvet at forbedre nogle ting. Nogle ting har vi forbedret, andre har vi ikke, men det skyldes blandt andet klubbens økonomiske situation. Vi må acceptere det og arbejde hårdt, lyder det fra træneren.

Udover de nye ansigter så er Carles Alena og Philippe Coutinho også vendt tilbage til klubben, efter de i sidste sæson var sendt ud på lejeaftaler andre steder.

Se alle Fodbold odds