Courtois: Skal hurtigt videre

12 november 2020 09:33:50 CET

Real Madrids belgiske målmand, Thibaut Courtois, vil have holdet til at komme hurtigt videre efter nederlaget til Valencia.

I weekenden spillede Real Madrid på udebane mod Valencia, og det startede egentlig ud efter planen, da gæsterne kom foran 1-0 på et mål af Karim Benzema.

Efterfølgende gik det dog galt for Real Madrid, der lukkede tre mål ind på straffespark, og også scorede et selvmål, så de måtte gå fra banen med et nederlag på 4-1.

- Vi er nødt til ikke at lade os påvirke for meget af sådan en kamp. Vi skal være mentalt stærke og vide, hvad vi har gjort forkert, og derfra skal vi videre, siger klubbens målmand, Thibaut Courtois.

- Vi tabte kampen, og det er noget skidt, men nu er vi nødt til at lægge det bag os. Vi har en stribe af spændende kampe i vente, og her skal vi virkelig finde den bedste version af os selv, slutter han.

Der er spillet otte kampe i den spanske La Liga indtil videre, og her har Real Madrid hentet 16 point.

Se alle Fodbold odds