Busquets: 2020 har været svingende

16 oktober 2020 09:37:55 CET

Barcelonas midtbanespiller, Sergio Busquets, mener ikke, at 2020 har været noget godt år for den spanske storklub.

Der er sket en masse hos Barcelona den seneste tid. Resultaterne har været skuffende, de har skiftet træner, Luis Suarez har skiftet klub, og Lionel Messi ville også væk.

Spørger man klubbens midtbanespiller, Sergio Busquets, så mener han også, at 2020 har været et svingende år for klubben, både på og udenfor banen.

- Én ting er, hvad der sker uden for banen, hvilket ikke er det bedste øjeblik for klubben. Noget andet er, hvad der sker på banen, og det har ikke været vores bedste år, hverken individuelt eller kollektivt. Hvis jeg skulle ytre min fulde mening, kunne det tage fem eller seks timer. På banen har det ikke været vores bedste år, siger Busquets.

- Fodbold er en holdsport, og hvis man ikke gør det godt kollektivt, er man heller ikke god individuelt. Men det er allerede ovre, og nu har vi fået en ny mulighed. Ting har ændret sig, og vi håber, det bliver bedre, slutter han.

Barcelona sluttede som nummer to i La Liga i sidste sæson, men den store nedtur var dog, da de tabte hele 8-2 til Bayern München i Champions League.

Se alle Fodbold odds