Barcelona bød stort på Neymar

19 november 2020 11:34:41 CET

Barcelonas tidligere direktør fortæller, at den spanske klub sendte et stort bud for at få Neymar tilbage til klubben.

Tilbage i 2017 solgte Barcelona Neymar til PSG for et rekordstort beløb, men der har flere gange været rygter om, at den spanske klub ville hente ham tilbage igen.

Der var også en del rygter sidste sommer, og klubbens tidligere direktør, Javier Bordas, fortæller da også, at Barcelona sendte et stort bud afsted på brasilianeren.

- Vi tilbød PSG 110 millioner euro (820 millioner kroner) plus Jean-Clair Todibo, Ivan Rakitic og Ousmane Dembele. PSG ville have 130 millioner plus spillerne, siger Bordas, der dog kunne se klubben glippe Neymar.

- Neymar var 20 millioner euro (150 millioner kroner) fra at vende tilbage. Neymars far sagde, at han ville stå for forskellen, men i sidste ende skete det ikke, lyder det til slut fra klubbens tidligere direktør.

Bordas fortæller også, at den spanske storklub forsøgte at hente Kylian Mbappe til klubben tilbage i 2017, men at det ikke lykkedes for dem.

Se alle Fodbold odds