Smalling: Ser frem til at stå overfor Messi

10 april 2019 07:59:25 CET

Manchester Uniteds forsvarsspiller, Chris Smalling, ser frem til kampen mod Barcelona, hvor han skal stå overfor Lionel Messi.

Chris Smalling er 29 år, og har prøvet en del i sin karriere, men når Manchester United spiller mod Barcelona i Champions League, bliver det første gang, han står overfor Lionel Messi.

I Champions Leagues ottendedelsfinale slog United PSG ud, og her stod Smalling overfor Kylian Mbappe, så han er fortrøstningsfuld forud for opgøret.

- Mbappe er formentlig en af de mest formstærke i verden, og jeg elsker at udfordre mig selv mod de bedste. Og det er en af de gode ting ved denne klub; man spiller altid mod de bedste, for vi kommer langt i turneringerne, siger Smalling, inden snakken kommer ind på Lionel Messi.

- Jeg har ikke spillet mod ham i en betydende kamp, kun i testkampe. Men jeg ser frem til at spille mod ham og forhåbentlig holde ham nede på så få chancer som muligt, for vi ved, at han er en verdensklasse spiller. Men det er ikke kun ham. De har et verdensklasse hold, slutter Smalling.

Det seneste opgør mellem Manchester United og Barcelona var Champions League-finalen i 2011, og her sad Smalling på bænken.

Manchester United spiller mod Barcelona onsdag aften, og hvis hjemmeholdet tager sejren, kan du hente odds 4.10. Hvis United vinder kampen med 2-1, giver det odds 15.00.

Du kan se direkte sport på din PC med Live billeder hos bet365, en tjeneste der nu viser mere end 50.000 begivenheder hvert år.

Se alle Fodbold odds