Coman: Vil blive længe i Bayern München

06 december 2019 09:37:25 CET

Den franske kantspiller, Kingsley Coman, er åben for at blive i Bayern München i en del sæsoner endnu.

Kingsley Coman har været rigtig godt spillende for Bayern München den seneste tid, og det har angiveligt gjort, at flere interesserede klubber er begyndt at holde øje med ham.

Franskmanden vil dog gerne blive hos de tyske mestre, og han er klar på at spille 12 år i klubben, ligesom hans landsmand Franck Ribery også gjorde.

- Jeg har spillet i Bayern i fem år nu – det er næsten halvdelen. Jeg er kun 23 år gammel nu, så jeg har måske ti år mere på allerhøjeste niveau. Det er for tidligt at forudsige hele min karrierevej, men jeg kan selvfølgelig sagtens se mig selv blive her i 12 år som Franck, og når jeg har været det, vil jeg stadig være ung og have tid nok til at opleve et eller to lande mere, siger Coman.

- Jeg er sikker på, at jeg bliver i Bayern i lang tid endnu. Byen er god, klubben er rigtig god, og vi vinder trofæer. Vi mangler bare Champions League. Udover vejret ville jeg ikke ændre noget, slutter han.

Coman har kontrakt med Bayern München frem til sommeren 2023.

På lørdag spiller Bayern München på udebane mod Gladbach, og hvis gæsterne tager de tre point med hjem, kan du hente odds 1.50. Hvis Bayern vinder kampen med 2-1, giver det odds 10.00.

Du kan se direkte sport på din PC med Live billeder hos bet365, en tjeneste der nu viser mere end 50.000 begivenheder hvert år.

Se alle Fodbold odds