Magnussen: Ikke bekymret for fremtiden

16 juli 2020 09:45:48 CET

Den danske racerkører, Kevin Magnussen, er helt rolig omkring hans fremtid, som han endnu ikke har fået styr på.

Kevin Magnussen har været en del af Haas siden 2017, og hans kontrakt med det amerikanske hold står til at udløbe efter denne sæson.

Der er ikke så mange ledige sæder i Formel 1 tilbage til den kommende sæson, så det er lidt af en gåde, hvad der skal ske med den danske kører, når denne sæson er færdig.

Magnussen må ikke selv begynde at snakke med andre hold, før Haas har meldt ud, om de vil beholde ham eller ej, men det er ikke noget, danskeren som sådan er bekymret over.

- I begyndelsen af min karriere havde den slags meget mere indflydelse på mit mentale velvære, men nu er jeg meget mere rolig. Jeg ved, hvad jeg kan, og hvad jeg står for. Og hvad jeg har at tilbyde et team, siger Magnussen.

- Det giver mig alt sammen ro i maven. Så længe jeg yder mit bedste, kan jeg ikke gøre mere, lyder det til slut fra ham.